Vær forberedt, når elafgiften stiger 1. juli 2023 - DEMSKOV GRØN

Mandag-torsdag: 7.30 – 15.00      Fredag: 7.30 – 14.30

+45 22 37 38 78 – kontakt@demskovgron.dk

Vær forberedt, når elafgiften stiger 1. juli 2023

Forbrugerne kan forvente en stigning i elafgiften efter en periode med lempelser. Få indsigt i, hvad dette indebærer, og hvordan du kan forberede dig.

Da elpriserne var på sit højeste i 2022, traf politikerne en beslutning om at midlertidigt lempe elafgiften til minimumssatsen. Fra den 1. januar 2023 har forbrugerne nydt godt af denne lempelse, men nu nærmer tiden sig, hvor den midlertidige lempelse ophører, og afgiften vil stige igen.
 
Skatteministeriet har udgivet en oversigt, hvor du som forbruger kan danne dig et overblik over hvilken elafgift, du kan forvente i de kommende år frem til 2030. I oversigten fremgår det, at elafgiften per 1. juli 2023 stiger til 69,7 øre + moms (87,125 øre pr. kWh).
 
Se oversigten fra skatteministeriet
 
Hvad er elafgift?
I Danmark betaler alle forbrugere afgifter på den brugte strøm, som inddrages igennem elregningen. Afgiften er politisk bestemt og afhænger af både nationale og internationale aftaler. Formålet med afgifterne er at give forbrugerne et incitament til at reducere CO2-udslippet, og i Danmark har vi nogle af de højeste afgifter på el.
 
Der er visse muligheder for at få nedsat elafgiften, for eksempel hvis dit forbrug overstiger en bestemt størrelse, eller hvis du ejer en elbil og ladestander med mulighed for refusion. Du kan rådføre dig hos din energikonsulent om mulighederne for refusion.
 
Sådan kan du forberede dig
Stigningen i elafgifterne betyder en betydelig ændring i udgifterne for de fleste husstande i landet. Derfor er det afgørende at være godt forberedt. Det kan anbefales at kontakte en energikonsulent, som kan hjælpe dig med at gennemgå din energiløsning og vurdere, om den kan forbedres.
 
Der findes mange forskellige muligheder for at optimere din energiløsning og reducere dit elforbrug, og den rette løsning afhænger af din specifikke situation. Hos DEMSKOV GRØN er vi eksperter i solceller, ladestandere, varmepumper og klimaanlæg, og vores energikonsulent kan gratis og uforpligtende hjælpe dig med at finde frem til den løsning, som matcher din specifikke bolig og budget.