Mandag-torsdag: 7.00 – 15.00      Fredag: 7.00 – 14.30

+45 22 37 38 78 – kontakt@demskovgron.dk

Nye regler for solcelleejere og egenproducenter

Energinet implementerer øjeblikstarifering, hvilket betyder, at mange egenproducenter af elektricitet, herunder solcelleejere, skal forberede sig på en stigning i deres tarifbetaling.

Fra den 1. januar 2024 indfører Energinet øjeblikstarifering, hvor egenproducenter af el, herunder husejere med solceller, skal betale tariffer baseret på den faktiske mængde el, de modtager fra elnettet, da EU-bestemmelser forhindrer Danmark i at opretholde den specielle ordning med nettotarifering af solcelleanlæg og andre egenproducenter af el.

I dag nettoafregnes mange solcelleejere og andre egenproducenter af el på timebasis, hvor deres elforbrug trækkes fra den strøm, de producerer i hver time, og tariffen beregnes kun ud fra forskellen mellem forbrug og produktion. EU-bestemmelserne gør det umuligt at opretholde denne særordning, og med øjeblikstarifering vil egenproducenters tarifbetaling blive harmoniseret med andre elforbrugeres betaling og de lokale elnetvirksomheders tarifering.

Dette betyder, at al elforbrug leveret fra nettet vil blive tariffieret efter de samme gældende principper. Energinet vil ikke samlet set indkræve flere penge, men regningen vil blive fordelt mere retfærdigt på alle elforbrugere. Du kan læse mere om indførelsen af øjeblikstarifering ved at klikke her. 

Læs mere

Hvem bliver berørt?

De egenproducenter, der i dag er nettoafregnet (gruppe 1, 2 og 6), vil opleve økonomiske konsekvenser som følge af overgangen til øjeblikstarifering. Det er altså ikke nyere anlæg, da de er i gruppe 3. Egenproducenterne, herunder solcelleejere, der er omfattet af disse grupper, vil altså opleve en stigning i deres tarifbetaling pr. 1. januar 2024. Størrelsen af den ekstra betaling vil variere baseret på den enkeltes forbrug, produktion samt virksomhedens eller husejerens gruppetilhør og tilslutningstype.

Det betyder, at husstande med nettoafregnede solcelleanlæg ikke længere vil have mulighed for at balancere deres elproduktion og elforbrug over året eller timen. Energinet forventer, at den individuelle merbetaling for berørte husejere vil være cirka 475 kr. om året. Dette beløb udgør i alt 40 millioner kr., som hidtil er blevet dækket af andre danske elforbrugere.

Øjeblikstarifering afløser først den eksisterende særordning med nettoafregning af Energinets tariffer for egenproducenter af el fra den 1. januar 2024. Dette giver berørte egenproducenter og virksomheder tid til at undersøge mulighederne for at foretage en ændring.

Søg rådgivning hos en energikonsulent

Konsekvenserne af disse ændringer kan være svære at gennemskue for den enkelte forbruger, og derfor kan det være en god idé at rådføre sig med en ekspert på området, som kan vurdere, om man bør overveje at foretage en ændring. Du kan se, hvilken gruppe, du tilhører, ved at logge ind på eloverblik.dk, hvor du kan downloade stamdata på dit målepunkt.

Gå til eloverblik.dk

Ønsker du at blive klogere på, hvad ændringen betyder for din elregning? Så kontakt DEMSKOV GRØNs energikonsulent, som gratis og uforpligtende kan hjælpe dig med at vurdere, om du bør foretage en ændring som konsekvens af de ændrede regler.